Lalou (Steffie Kristensen) er tidligere psykiatrisk sygeplejerske, tidligere bruger af psykiatrien og turnerer i dag som professionel musiker i hele landet med bl.a. sine meget personlige singer/songwriter fortællekoncerter.

Du inviteres med på en musikalsk rejse, når Lalou med en blanding af fortælling og musik beskriver, hvordan hendes sangskrivning efter en opvækst med barndomstraumer og kærligheden fra hendes selvvalgte familie og nærmeste endte med at blive hendes vendepunkt. Lalou optræder solo med sang og klaver. Genren er en blanding af pop/electronica, jazz og verdensmusik.

 

"Musikken har igennem hele mit liv været min heling og det er netop det, der i dag danner indholdet i mine fortællekoncerter, som jeg spiller i hele Danmark, og som har det budskab at aftabuisere psykisk sygdom. Mit tekstunivers kredser om opfordringen: Stå op for dine drømme, stå ved, hvem du er, og hvad du føler, lev livet."

Alle er velkomne og deltagelse er gratis.